Åbent hus på Polarbiblioteket

Åbent hus på Polarbiblioteket, Københavns Universitet

Polarbiblioteket er den største samling af arktisk litteratur i Danmark. Et besøg på biblioteket giver dig adgang til mange forskellige materialer og historier fra Grønland og Arktis. Vi har både skønlitteratur, guidebøger, ekspeditionsberetninger, arkivalier, kunstbøger, geologi og meget andet. Polarbiblioteket er et Universitetsbibliotek, men fungerer som et folkebibliotek og alle kan låne bøger med hjem.

Under Arktisk Festival holder vi dørene åbne lørdag mellem kl. 11-16, så kom og få en snak med vores bibliotekar og lån et par bøger med hjem. På den måde strækker Arktisk Festival sig også længere end weekenden.

Der vil også blive udstillet nogle af de nyeste bogudgivelser i biblioteket.

Tid og sted:
– Lørdag 4. nov. kl. 11.00 – 16.00
– Det Arktiske Hus, Strandgade 102

 

Tilbage til programoversigt

Related Projects