Arbejdende kunstnere

Mød arbejdende kunstnere

På Arktisk Festival vil du kunne møde flere arbejdende kunstnere, og det vil være muligt at købe masser af flotte ting i alt fra rensdyrben, sælskind, moskusuld og malerier.

De arbejdende kunstnere er:

  • Oline Binzer (f.1963) – er en grønlandsk kunstner, som blandt andet beskæftiger sig med maleri, ben – og fedtstensudskæring og meget mere. Oline har ikke en bestemt inspirations kilde, men lader derimod materialet og skabelsesprocessen tale for sig selv, hvilket resulterer i alt fra smykker til skulpturer.
  • Naja Abelsen (f.1964) – er en dansk-grønlandsk billedkunstner, tegner og illustrator, der siden 2010 har boet og haft atelier i Ærøskøbing på Ærø. Naja finder blandt andet sin inspiration fra dyreriget og mytens kraft, som hun oversætter til tegninger på papir. Naja er netop nu aktuel med udstillingen LYSGLIMT, som udstilles i Palæfløjen, Strædertovet 3C, 4000 Roskilde fra 14 september til 14. oktober 2019..
  • Guldborg Rasmussen (f.1970) – er en grønlandsk kunstner, som beskæftiger sig med perlesyning. I sit arbejde fokus hun særligt på arktiske designs, som hun bruger til at skabe smykker og særligt øreringe. Guldborg deltager ofte i forbindelse med forskellige markeder, hvor hun viser sine kreationer frem.
  • Henriette Fenger Grønfeldt (f. 1968) – lever af at være jurist, men ånder for at udøve den kreative side. Boet og arbejdet tre år i Grønland, hvor Henriette lærte at sy i sælskind, – det er der kommet mange kreative resultater ud af i form af kaffevarmere, sæler, tasker, nisser og toppe til hjemmestrikkede huer. Alt dette kan du se og købe på festivallen.

 

Tid og sted:
– Lørdag 2. nov. fra kl. 10.00 – 16.00
– Søndag den 3. nov.fra kl. 10.00 – 16.00
– Nordatlantens Brygge, Strandgade 91, 2.sal

 

Tilbage til programoversigt

Related Projects