Klimaforandringer i Arktis

Bo Elberling, professor og centerleder ved Center for Permafrost (CENPERM) vil i dette foredrag dele sin fascination af Grønland og fortælle om hvorfor permafrosten er levende, og hvorfor permafrostens indhold af kvælstof og mikroorganismer er vigtig, når den tør. Udgangspunktet for foredraget er ny viden primært fra Grønland i forbindelse med grundforskningscenteret CENPERM etableret i 2012 med en 10-årig bevilling fra Danmarks Grundforskningsfond. Når permafrosten tør frigives drivhusgasser til atmosfæren og næringsstoffer, som er en forudsætning for at planter kan vokse mere i et varmere klima. Ny forskning viser, at plantevækst i Arktis er direkte koblet til en tøende permafrost, og at planterne således binder en andel af den mængde af kuldioxid, som frigives til atmosfæren når permafrosten tør. De foreløbige målinger tyder på, at der er balance i kulstofregnskabet i den isfrie del af Grønland.

Jeg holder et stykke permafrost op i luften og tager billedet med den anden hånd. Permafrosten er allerede ved at tø – både i håndstykket og i landskabet bagved. I permafrosten ses smukke strukturer, jord og is har været fastholdt i flere 1000 år. Mens det nu smelter, bobler gamle gasser af, mikroorganismer vågner til død og begynder at producere COpå ny. I landskabet bagved ses effekten af permafrosten der tør. Landskabet kollapser og smeltevandet løber i floder. Det handler om at undersøge og forstå naturens processer i forskellig skala – fra håndstykke til landskab – en hel videnskab.

 

Tid og sted:
– Lørdag den 2. nov. kl. 12:30
– Nordatlantens Brygge, Strandgade 91, 5.sal

 

Tilbage til programoversigt

 

Related Projects