Mit liv i geologiens verden – i et krydsfelt mellem forskning og politik

 af Martin Ghisler

I april 2023 udkom Martin Ghisler med bogen ”Mit liv i geologiens verden”, som foredraget vil handle om.

Martin Ghislers erindringer giver både indblik i geologernes arbejde i felten i Grønland og indsigt i de ofte konfliktfyldte aspekter, der opstår i krydsfeltet mellem forskning og politik. Ti år gammel kom han til Danmark, som søn af en schweizisk diplomat og i 1966 blev han cand.scient. i geologi fra Københavns Universitet, hvor han bl.a. var ansat med forskning fokuseret på mineralske råstoffer i Grønland. Han har deltaget i ca. 40 ekspeditioner og rejser til Grønland og var den første til at påvise forekomsten af rubiner ved Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset). Som topembedsmand ledsagede Ghisler skiftende danske ministre på rejser i Grønland, hvor ikke kun problematikken omkring retten til at udnytte landets råstoffer var i fokus, men også de synlige konsekvenser af klimaforandringerne, som blev et stadigt mere aktuelt problem. 

Bogen er udgivet af Det Grønlandske Selskab og kan købes på selskabets stand på festivalen.

 

Tid og sted:
– Lørdag d. 4. nov. kl. 10.30-11.00
– Det Arktiske Hus, Strandgade 102, stuen

 

Tilbage til programoversigt

Related Projects