Prisuddeling: Academicus Arcticus
Arktisk Instituts forskningsformidlingspris
Forskning og formidling hører sammen! Derfor udfordrer Arktisk Institut unge akademikere til at formidle forskning med almindelige ord til almindelige mennesker. Formålet er dobbelt: at opmuntre unge forskere til god formidling og at åbne forskningen i det arktiske område for et større publikum. I samarbejde med Sermitsiaq og Det Grønlandske Selskab antager Arktisk Institut tre artikler, som publiceres i Sermitsiaq og Tidsskriftet Grønland. De tre artiklers forfattere modtager sammen med prisen et unikt dokument med bedømmelsesudvalgets kommentarer til artiklen. Styrelsen for Forskning og Uddannelse sponsorerer årets uddeling.
- Førstepris: 10.000 kroner
- Andenpris: 5.000 kroner
- Tredjepris: 2.500 kroner
Bedømmelsesudvalgets sammensætning:
- Direktør Bent Nielsen, Arktisk Institut (formand),
- Chefredaktør Poul Krarup, Sermitsiaq
- Journalist Kirsten Rosing, Danmarks Radio
- Bestyrelsesformand Johnny Fredericia, Det Grønlandske Selskab
- Redaktør Uffe Wilken, Tidsskriftet Grønland
Prisoverrækkelse finder sted den 2. november kl. 16.30 i Det Arktiske Hus, Strandgade 102, 2.sal
Læs mere om Academicus Arcticus herunder:
– Academicus Arcticus Konkurrenceregler 2019
– Academicus Arcticus 2019