Artist Talk: Grønlandsk kunst anno 2024 – med Inuuteq Storch og Martin Brandt Hansen
Af Inuuteq Storch og Martin Brandt Hansen
Mød de grønlandske kunstnere Inuuteq Storch og Martin Brandt Hansen i en spændende samtale om deres kunstneriske rejse, og hvordan de med hver deres unikke perspektiv skaber moderne grønlandsk kunst.
Fra fotografi og installationer til identitet og kultur, giver de indblik i deres arbejde og i Grønlands kunstscene i dag. Talken vil blive modereret af Nauja Bianco.
Om Inuuteq Storch
Inuuteq Storch er en grønlandsk kunstfotograf, og er uddannet fra fotoskolen Fatamorgana i København. Derudover har Inuuteq studeret ved International Center of Photography i New York. Inuuteq var den første kunstner fra Grønland, der repræsenterede Danmark på den prestigefyldte Venedig Biennale i april 2024.
Gennem sine fotoserier giver Inuuteq publikum et indblik i livet i Grønland, med fokus på dagligdag, identitet, historie og kultur. Hans værker søger også at adressere Grønlands koloniale fortid, og skabe opmærksomhed omkring denne periode.
Han har haft udstillinger i mange lande, herunder Grønland, Danmark, USA, Norge, Sverige, Island, Finland, Canada, Colombia og Italien.
Om Martin Brandt Hansen
Martin Brandt Hansen er uddannet billedkunstner fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor han dimitterede i 2022. Hans kunstneriske arbejde kredser om vestlig massekultur, kunsthistorie og mytologi fra den oprindelige inuitkultur, hvor han benytter sig af antropologiske og etnografiske metoder.
Martin arbejder primært med skulptur, installation, grafisk design og billedkunst.
Moderator: Nauja Bianco
Tid og sted:
– Lørdag 2. november kl. 16.00-16.45
– Nordatlantens Brygge, 5. sal th., store scene
Tilbage til programoversigt