Bogpitch v. Sörine Gejl mfl.: Atlant-spagat(i)
af Sörine Gejl, KA Tværkulturelle Studier
Denne bog handler om konsekvenserne af tvivlsomme anbringelser af grønlandske børn, som stod på i tiden op til indførelsen af Grønlands Hjemmestyre i 1979. Det grønlandske fænomen gavebørn – en slags midlertidig adoption uden myndigheders indblanding – blev gennem tre årtier “koloniseret” af danske gæstearbejdere i Grønland, og stribevis af grønlandske børn blev sendt i pleje i danske familier, ofte uden deres forældres formelle samtykke. I dag er gavebørnene voksne – og flere er mærket af traumatiske opvækstvilkår. I Danmark var de eksotiske indslag. I Grønland var de paria, fordi de ikke talte deres eget sprog. Deres liv har været splittede – i umulig Atlant-spagat.
I bogen står syv gavebørn frem og fortæller deres historie.
Medvirkende fra bogen vil også deltage.
– Lørdag d. 2. nov kl. 11.30
– Det Arktiske Hus, Strandgade 102, 2. sal
Tilbage til programoversigt