Det canadiske Arktis og vejen mod forsoning v. Carolyn Bennett
DET CANADISKE ARKTIS OG VEJEN MOD FORSONING 
Oplev Canadas ambassadør i Danmark i et oplæg om Canadas igangværende forsoningsproces og inuitlederskabets betydning for Arktis’ fremtid.
Med afsæt i årtiers arbejde med oprindelige folk i Canada og et omfattende engagement i hele Arktis, herunder Kalaallit Nunaat, fortæller ambassadør Carolyn Bennett om Canadas igangværende vej mod forsoning og om den centrale rolle, som inuitlederskab spiller i udviklingen af regionens fremtid.
Oplægget sætter fokus på, hvordan oprindelige folks viden, rettigheder og selvbestemmelse er med til at forme arbejdet med klimaforandringer, bæredygtig udvikling og sikkerhed i Arktis. Samtidig ser Carolyn Bennett nærmere på de voksende forbindelser mellem inuit i Canada og kalaallit i Kalaallit Nunaat.
Oplægget understreger, hvorfor et meningsfuldt arktisk samarbejde må bygge på partnerskab og respekt – og på princippet: “Intet om os uden os.”
TID OG STED
– Søndag 1. november kl. 12.30–13.15
– Nordatlantens Brygge, 5. sal
– Fordraget foregår på engelsk
Tilbage til programoversigt


