Fra sælskind til designlampe v. Seal Bell/Charlotte Bodil Hermansen

Fotograf Søren Staun
FRA SÆLSKIND TIL DESIGNLAMPE
Hvordan kan grønlandsk sælskind formes til moderne design?

Fotograf: Mitz Pebre
Tekstildesigner Charlotte Bodil Hermansen fortæller om udviklingen af Seal Bell – en pendellampe fremstillet af formpresset grønlandsk sælskind.
Siden sin afgang fra Designskolen Kolding i 2013 har Charlotte samarbejdet med Great Greenland om at udforske sælskindets særlige egenskaber og muligheder inden for design og kunsthåndværk.
Udviklingen af Seal Bell har krævet mange timers eksperimenter og inspiration fra forskellige håndværkstraditioner, herunder buntmager-, polstrer- og hattemagerfaget.
Resultatet er en lampe, der forener grønlandske materialer med nutidigt nordisk design og inviterer til samtaler om materialer, kultur og håndværk.
Seal Bell produceres på Charlottes værksted i København og kan blandt andet opleves på Grønlands Repræsentation, Christiansborg og i parlamentet i Nuuk.
Charlotte Bodil Hermansen er uddannet tekstildesigner fra Designskolen Kolding og arbejder med materialer, formgivning og kunsthåndværk. Hun har siden 2013 samarbejdet med Great Greenland om udvikling af design i grønlandsk sælskind.
TID OG STED
– Søndag d. 1. november kl. 15.00-15.50
– Islands Ambassade


