5000 km i motorbåd langs Grønlands kyst

Islands ambassadør i Danmark, Pétur Ásgeirsson, var Islands første udsendte generalkonsul i Nuuk fra juli 2013 til november 2017.

Sammen med sin søn, fotograf/kunstner Ásgeir Pétursson, sejlede han i egen motorbåd langs Grønlands kyster fra Nanortalik i Sydgrønland til Uummannaq, langt nord for polarcirklen. Sammenlagt tilbagelagde de over fem tusinde kilometer over to somre og besøgte tretten ud af Grønlands sytten byer.

I sit oplæg vil ambassadøren fortælle om de mange oplevelser, de fik på vejen; om hvad der møder øjet, og hvad der rører sig i sindet på en rejse gennem det storslåede landskab. Under oplægget vil han vise en række af de fantastiske fotografier sønnen Ásgeir Pétursson tog på disse rejser. Billederne vidner om et følsomt øje, både for de store og små detaljer, som fotografen stødte på undervejs.

 

Tid og sted:
– Søndag d. 3. nov. kl. 12.00
– Islands Ambassade Foyer, Nordatlantens Brygge, Strandgade 89

Related Projects