Bogpitch: Den dag solen stod op: Oqaatsut – en bygd i Grønland

Kom og mød Lene Leed og Nikoline Leed la Cour, og hør om bogen: ”Den dag solen stod op: Oqaatsut – en bygd i Grønland”.

I bogen følger læseren livet i bygden Oqaatsut (Rodebay) i årene 2007-2014. Familien er tilflyttere fra Danmark, og ønsker på alle måder at forstå og leve som den lokale befolkning. Det blev syv år med trygt naboskab og intenst samarbejde. Familien Leed fortæller levende i bogen om bygdevilkår i Grønland, som kun fungerer fordi alle bidrager med deres forskellige kompetencer. Læserne får levende indtryk af hverdagen i skolen, i butikken, i kirken, på slædeture, på ture ind til Ilulissat og meget mere. Men gang på gang træder dagligdagen i baggrunden og bliver overskygget af store og til tider dramatiske begivenheder: Meddelelser fra Spøgelseshuset, kaffemik på Kvindernes Kampdag, besøg af Sussi og Leo, ishelvede, telefonopkald til præsident Obama, isfjeld og tsunami, Hollywood filmoptagelser – og en tur på fjeldet den dag solen stod op!

Bogen ”Den dag solen stod op: Oqaatsut – en bygd i Grønland” (af Lene Leed, Nikoline Leed la Cour, David Storch Leed) er udkommet hos Det Grønlandske Selskab i september 2024, og kan købes på selskabets stand i Arktisk Hus på festivalen, hvor der også vil være bogsignering efter foredraget.

 

Tid og sted:
– Søndag d. 3. nov. kl. 13.30
– Islands Ambassade Foyer, Nordatlantens Brygge, Strandgade 89

 

Tilbage til programoversigt

Related Projects