Bogpitch: Fra en grønlandsk distriktlæges dagbog

Fotograf Teit Jørgensen
v/Teit Jørgensen
Regnar Bentzen er min morfar. Han var læge i Grønland fra 1897, først i Ivittuut 2 år, så 6 år i Ilulissat og 14 år i Qaqortoq. Han var en ivrig fotograf og malede portrætter og landskaber. Fotografierne har jeg udvalgt blandt ca. 1.200 glasplader, som befinder sig på Arktisk Institut, taget med et stort pladekamera som han medbragte på de lange slædeture og senere med lægebåden.
Han deltog ikke i ekspeditioner men levede blandt grønlændere og danskere og har fotograferet dagligdagen i Grønland, som viser et mindre kendt og hverdagsagtigt billede fra den tid. Han har på en strabadserende slædetur haft overskud til at beskrive det grønlandske landskab med en indfølingsglæde/evne som Goethes beskrivelse af domkirken i Strassbourg, for i næste øjeblik at skildre et sygebesøg krydret med en udsøgt humor og psykologi i sin dagbog.
Sted og tid:
– Lørdag 1. november kl. 11.30
– De Arktiske Hus – Store Mødesal
Tilbage til programoversigt




