Da huset var sit eget væsen: input til fremtidens kulturelt bæredygtige arkitektur
v/ Asta Mønsted, PhD, adjunkt ved University of California, Berkely og Københavns Universitet
I Grønlands traditionelle byggekultur var huset ikke blot en konstruktion, men en levende del af omgivelserne – et væsen med sin egen ånd, formet af landskabet og menneskene, der beboede det. Husene var ikke bare ly, men afspejlede en dyb forbindelse mellem mennesker, natur og verdensforståelse. I takt med den moderne arkitekturs udvikling er denne tætte relation mellem mennesket og bygningen ofte blevet overset. Men hvad nu, hvis vi lod fortidens ruiner inspirere fremtidens arkitekter? Hvordan kan de arkæologiske rester af traditionelle grønlandske boliger give os nye perspektiver på kulturelt bæredygtigt byggeri?
Dette oplæg vil tage udgangspunkt i arkæologiske fund og Inuit-fortællinger om huse som mere end blot funktionelle rammer. Ved at inddrage fortidens byggeskik i fremtidens arkitektur kan vi skabe boliger, hvor nutidens og fremtidens beboere genkender deres kulturelle rødder i de fysiske strukturer, materialer og formsprog.
Asta Mønsted er uddannet arkæolog (PhD i 2022) og arbejder i sin forskning med at belyse inuitisk levevis. Hun kombinerer arkæologien med mundtlige overleveringer, historiske kilder og samtidige kunstneriske illustrationer for at skabe nye indsigter i fortiden.
Sted og tid:
– Søndag 2. november kl. 11.00
– Islandske Ambassade.
Tilbage til programoversigt

