”Den Store Kiinaki”: Europæere og inuit i 1700-tallets Vestgrønland

Af Bjarne Grønnow

Da de europæiske hvalfangere omkring år 1700 begyndte at udnytte grønlandshvalerne i Davisstrædet, blev inuit i Vestgrønland part i et dramatisk kulturmøde. Hvalernes spæk og barder tjente formuer hjem til kaptajner og redere, og da inuit også fangede de enorme hvaler og var leveringsdygtige i det eftertragtede spæk, opstod snart en livlig handel – med hollændere, tyskere, franskmænd og englændere – på nogle bestemte lokaliteter i Vestgrønland. Kulturmøderne var komplekse og ikke altid gnidningsfrie: alle parter vekslede mellem fredelige, fjendtlige og strategiske tilgange til hinanden. Det tidlige 1700-tals inuitbefolkning udgjorde nemlig en magtfaktor. Det var et stærkt samfund, der boede i store fælleshuse under ledelse af angakut (shamaner). De forskellige inuitgrupper var bundet sammen vidtrækkende handelsnetværk, og man var drevne ”købmænd”. 

I foredraget ser vi på mødet mellem inuit og europæerne primært fra inuits synsvinkel. Ved at kombinere grønlandske fortællinger (sagn og slægtssager) med arkæologiske undersøgelser af de store handelspladser fra 1700-tallet og historiske vidnesbyrd kan vi nu tegne et nyt billede af kulturmøderne i al deres mangfoldighed, før den dansk/norske kolonisation ændrede alt.

Illustration: Skibbrudne hollandske hvalfangere bliver reddet at fangeren Eivfa, som leder dem til bopladsen, Kangeq. Akvarel af Aron af Kangeq. (Publiceret i Kirsten Thisted, 1999: 441).

Tid og sted:
– Søndag 2. november kl. 13.00
– Det Arktiske Hus, 2. sal