Forsvaret af Grønland

Foredrag om forsvaret af Grønland efter det seneste forsvarsforlig og i lyset af de nye sikkerhedspolitiske rammebetingelser.

Af Torben Ørting Jørgensen, formand for Folk og Sikkerhed, pens. Kontreadmiral 

I det nye forsvarsforlig er afsat flere milliarder kroner til øget overvågning omkring Færøerne og Grønland. I aftenens foredrag vil pens.  kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen redegør nøjere for indholdet af forliget i forhold til Grønland, herunder tiltagene for at rekrutteret grønlændere til forsvarets grønlandske beredskabsuddannelse, samt for den tidligere arktiske kapacitetspakke. Foredragsholderen vil ligeledes redegøre for hvilke udfordringer Rigsfællesskabet står overfor, herunder det komplicerede sikkerhedspolitiske farvand, der skal navigeres i ikke mindst i forhold til USA og NATO, men også i relation til EU. Det har naturligvis en afgørende indflydelse på, hvilke opgaver det danske Forsvar skal løse i Arktis i de kommende år og hvorledes denne opgaveløsning er den del af samarbejdet i NATO og i forhold til den trilaterale Forsvarsaftalen for Grønland mellem USA, Danmark og Grønland.

CV
Torben Ørting Jørgensen er uddannet søofficer, har en lang karriere i Forsvaret med flere internationale positioner samt opgaver vedrørende Grønland bag sig, sluttende som kontreadmiral. Derefter direktør i Maersk Broker, Profundo Europe og Ark Shipping & Projects. Samtidigt er Torben Ørting Jørgensen formand for forsvars- og beredskabsorganisationen Folk og Sikkerhed, der også har en grønlandsk afdeling og er på den baggrund aktiv i debatten om Forsvarets og det Civile Beredskabs oprustning og opgaver i de kommende år. 

 

Tid og sted:
– Lørdag 2. november kl. 12.00
– Nordatlantens Brygge, 5. sal th.

 

Tilbage til programoversigt

Related Projects