Grønlands råstoffer – Potentiale, drømme og håb

Af Minik Rosing

Minik Thorleif Rosing, professor i geologi ved Københavns Universitet, Geologisk Museum, Statens naturhistoriske Museum: Foto: Les Kaner

Grønlands fremtid står i spændingsfeltet mellem rigdommen i havet, skattene i undergrunden og drømmen om selvstændighed. Fiskeriet udgør rygraden i økonomien med 90 procent af eksportindtægterne, men trues af overfiskeri og uafklarede kvoteregler. Samtidig vækker visionen om minedrift – særligt Kvanefjeld-projektet – både håb og frygt: Håb om økonomisk uafhængighed og investeringer, men frygt for miljøødelæggelser og afhængighed af udenlandske selskaber.

Denne talk undersøger, hvordan råstoffer ikke kun er en økonomisk faktor, men også en politisk og identitetsmæssig kampplads, hvor fordelingspolitik, bæredygtighed og selvstændighed væves tæt sammen. Hvad sker der, når drømmen om frihed kolliderer med realiteterne i en sårbar og ensidigt specialiseret økonomi? Og hvordan kan Grønland finde en vej, hvor råstoffer og fiskeri ikke blot bliver kilder til konflikt, men til fælles håb?

 

CV:

Minik Rosing, Danmarks berømte geolog, har beskæftiget sig med grønlandske råstoffer og deltaget i debatten om Grønlands naturressourcer. Ikke mindst i rapporten ”Til gavn for Grønland” har han sat perspektiv på ressourcernes mulige udnyttelse og betydning fra det grønlandske samfund. Minik Rosing har løbende med faglighed og overblik påpeget problemer og muligheder ud sin faglige indsigt og sit dybe kendskab til det grønlandske samfund. Minik har senest arbejdet med udvikling af ”gletschermel” som en ny ressource, der kan  blive af global betydning for fødevareproduktionen.

Minik Rosing er Professor i Geologi ved GLOBE Instituttet på Københavns Universitet. Han er æresprofessor ved Deakin Universitet i Melbourne, Australien og Doctor Honoris Causa ved Ilisimatusarfik. Han har modtaget utallige udmærkelser og priser for sit arbejde og  for sin formidling til et stort og bredt publikum.

 

Tid og sted:
– Lørdag 1. november kl. 10.00
– Nordatlantens Brygge, 5. sal th.

 

Tilbage til programoversigt

Related Projects