”Skyggebjørn” – Når virkeligheden indhenter fantasien

af Nina von Staffeldt

Kom og hør forfatter Nina von Staffeldt fortælle om sin nye krimi Skyggebjørn, der er første bind i den Grønlandsbaserede krimiserie om det ufrivillige makkerpar fra Nuuk: præsten Aviaq Kreutzmann og politimanden Kim Hammeken.

En ung forsker forsvinder sporløst i Sydgrønlands øde landskaber. Politimanden Kim Hammeken og den nytiltrådte præst Aviaq Kreutzmann fra Nuuk trækkes ind i en sag, der viser sig at have rødder helt tilbage til 2. Verdenskrig – og til hemmelige kapitler i Grønlands historie.

Nina von Staffeldt er cand.mag. i pædagogik og germansk filologi. Siden 1997 har hun i flere omgange boet, arbejdet og rejst i hele Grønland som uddannelseskonsulent for Grønlands Selvstyre samt turleder på ekspeditionslignende rejser, parallelt med at hun har fungeret som rådgiver og ekspert nationalt og i EU. I 2016 udkom hendes første kriminalroman, Frosne beviser, som hun modtog Det Danske Kriminalakademis debutantpris for, og siden er det blevet til yderligere fire bøger, der alle har afsæt i Grønland.

Sted og tid:
– Søndag 2. november kl. 15.00
– Islandske Ambassade.

 

Tilbage til programoversigt