Vilde krydderurter og bær, håndplukket i Arktis

Kvann Kompagniets vision er at åbne verdens øjne for den grønlandske unikke smag og kultur. 

Wild herbs collected by hand in the Arctic

Lokale fåreholdere i Sydgrønland samarbejder med Kvann Kompagniet og håndplukker vilde urter i fjeldet. Urterne tørres naturligt  på et skyggefuldt sted i den rene luft. Da luftfugtigheden er lav i Grønland  kan tørringen foregå uden brug af energi eller udledning af CO2. 

Produkter med smag og ophav i den lokale vilde natur giver en helt unik oplevelse, og er i sig selv en historie om den store oplevelse, det er at besøge Grønland.

Kvann Kompagniet lægger stor omhu i at fortælle historien bag produkterne, deres stedbundethed og den kraftfulde smag, som udvikles når urter gror på kanten af deres eksistens. 

Vi kender urternes voksesteder, menneskene der har samlet dem og sammen vil vi gerne give den oplevelse videre. Vi har en lang række forskellige produkter i vores sortiment:

  • 2 forskellige slags gin med urter eller sortebær.
  • 4 forskellige urtesnapse,
  • en kvan Ale,
  • bolcher med timian,
  • brødsnacks
  • Se vilde urter

Kvann Kompagniets stifter, Marianne Bjerre, brænder for at udbrede kendskabet til kvan og de andre arktiske urter. Planter og bær fra det høje nord får en særligt rig, dyb og ren smag på grund af den korte, lyse sommer og de hårde vækstbetingelser. De er nøjsomme og sejlivede og har i tusind år været lægeplanter og næring for de oprindelige folk, vikinger, munke og nordboer.

På konferencen fortæller Marianne Bjerre blandt andet om samarbejdet med lokale folk i udkantsområder i Grønland og Island, der kender de nære økosystemer og håndplukker urter og bær. Urterne lufttørres efter gammel skik eller fryses lokalt, inden de sendes til Danmark, hvor produktionen foregår.

Kvann Kompagniets delikatesser fås i firmaets webshop, hos Air Greenland og hos en række danske og grønlandske forhandlere. Der vil være smagsprøver og salg af udvalgte delikatesser.

 

Tid og sted:
– Søndag d. 6. nov. kl. 12.30
– Nordatlantens Brygge, Strandgade 91, 3.sal

Tilbage til programoversigt

 

Related Projects